Som Senior Consultant i Digital Enablement rådgiver du kunder om etablering og skalering af AI-løsninger, der skaber reel forretningsværdi og kan fungere stabilt i drift. Du kombinerer strategisk rådgivning med konkret løsningsdesign og sikrer, at AI-initiativer kan realiseres og forankres i praksis.
Rollen er placeret i krydsfeltet mellem forretning, ledelse og teknologi. Du understøtter kvalificerede beslutninger om teknologivalg, arkitektur og driftsmodeller og sikrer sammenhæng mellem data, AI-platforme og kundens eksisterende it-landskab. Med din tekniske baggrund fungerer du som sparringspartner for både ledelse og tekniske nøglepersoner og sætter faglig retning i komplekse AI-initiativer.
Hos Digital Enablement bliver du en del af et stærkt og erfarent konsulentmiljø med afdelinger i både Aarhus og København. De leverer rådgivning af høj kvalitet til både offentlige og private kunder og arbejder i en kultur præget af høj faglighed, sparring, tydelige ambitioner og samarbejde på tværs af projekter og kompetencer.
De primære arbejds- og ansvarsområder vil være:
· Rådgivning om etablering og videreudvikling af AI- og ML-løsninger samt data flows.
· Design og overordnet arkitektur for skalerbare og driftssikre AI-løsninger.
· Afklaring og valg af teknologier og platforme i samspil med kundens eksisterende it-landskab.
· Rådgivning om operationalisering af AI, herunder MLOps, governance, sikkerhed og compliance.
· Oversættelse af forretningsmæssige behov til tekniske løsningsforslag og prioriterede use cases.
· Faglig ledelse og kvalitetssikring i AI-projekter i tæt samarbejde med kunden.
· Bidrag til udvikling af metoder, standarder og Devoteams AI-praksis.
ØNSKEDE KOMPETENCER OG ERFARING
Den ideelle kandidat har en relevant videregående uddannelse på bachelor- eller kandidatniveau. For den rette profil vægtes dokumenterede resultater og erfaring fra lignende roller dog højere end den formelle uddannelsesbaggrund.
Vi forventer, at du:
· Erfaring med udvikling og arkitektur inden for data, AI eller software.
· Erfaring med at bygge skalerbare AI-løsninger.
· Erfaring med moderne ML- og data stack i cloud, fx Azure, AWS eller GCP.
· Erfaring med drift, MLOps og data pipelines.
· Evnen til at kommunikere komplekse tekniske løsninger på ledelsesniveau.
· Evnen til at være sparringspartner og trusted advisor for kunden.
VIRKSOMHEDSBESKRIVELSE
Devoteam er et førende digitalt konsulenthus repræsenteret i 20 lande primært i Europa, Mellemøsten og Afrika, med +10.000 ansatte. Lokalt i Danmark er de omkring 350 medarbejdere og har to kontorer, ét centralt i København og ét centralt i Aarhus.
De arbejder med kunder både i den private og offentlige sektor. I Danmark er de fordelt på 3 forretningsenheder, der hver især arbejder omkring digital transformation på forskellige måder: Digital Impulse (IT Management Consulting), N Platform (ServiceNow) og Data Driven.
YDERLIGERE INFORMATION
Rapporterer til: Digital Enablement – Partner
sprog: Dansk og engelsk
Lønpakke: Attraktiv lønpakke i henhold til kvalifikationer
Tiltrædelse: Hurtigst muligt
Domicil: København eller Aarhus
ANSØGNING
GlobeSearch varetager rekrutteringsprocessen på vegne af Devoteam. Hvis du ønsker at søge denne stilling, bedes du følge processen gennem jobopslaget på vores hjemmeside.
Interesseret? Lad os tale sammen.
Søg direkte, eller kontakt en GlobeSearch-konsulent for en fortrolig samtale.
